Hvad presser lærerne mest - travlhed eller høje følelsesmæssige krav?
Travlhed kan måles - det følelsesmæssige pres mærkes
jeg har fornyeligt coach en lærer “Mette” som selv beskrev sin hverdag i en 6. klasse, som “for hektisk” — for mange møder, for mange elever, for mange krav. Hun føler, at hun hele tiden halser bagefter.
Da vi sammen så nærmere på hendes dag, handler presset ikke kun om tid.
Hun har tre elever, der ofte reagerer med vrede og modstand, én der trækker sig helt, og en anden, der græder, hvis noget bliver svært. Hver dag skal Mette håndtere store følelser — både elevernes og sine egne. Hun skal bevare roen, være forstående og samtidig få undervisningen til at fungere.
Når hun kommer hjem, føler hun sig ikke kun træt — hun er følelsesmæssigt udmattet. Men fordi hun forbinder sit pres med “travlhed”, forsøger hun at løse det ved at planlægge bedre, stå tidligere op og arbejde mere effektivt, men det hjalp ikke. For årsagen lå et andet sted.
“Mette” var ikke kun overbelastet af for mange opgaver, men af for mange følelsesmæssigt krævende situationer uden tid og rum til restitution og manglede støtte i forhold til at bearbejde de følelsesmæssige belastninger, dele oplevelserne i et trygt rum, og få hjælp til at regulere sig selv efter svære situationer.
Ingen spurgte: “Hvordan var det for dig at stå i den situation?”
Der er ikke tid sat af til at tale om de følelsesmæssige sider af arbejdet – kun til faglig evaluering.
Derfor stod Mette alene med det, der slider mest: De mange små, men tunge følelsesmæssige møder, som kræver, at hun hele tiden er “på” – uden at der er nogen, der hjælper hende med at lægge det fra sig igen.
Når det målbare tidspres skygger for den følelsesmæssige udmatning
Når man spørger lærere, hvad der slider mest i hverdagen, falder svaret ofte hurtigt:
“Travlheden.”
Det konstante pres for at nå alt – undervisning, forberedelse, møder, dokumentation, forældresamarbejde og kollegiale opgaver – inden for en arbejdsdag, der sjældent rækker til det hele.
Travlheden er konkret og synlig. Den kan måles i minutter, Aula-beskeder, forældremøder, skole-hjem-samtaler, teammøder og bunken af opgaver, der aldrig helt forsvinder.
Men under overfladen ligger et andet – og ofte langt mere udmattende – pres: de følelsesmæssige krav.
Det usynlige pres
det høje følelsesmæssige pres kommer af at man som lærer bliver påvirket af elevernes følelser. dette er helt naturligt og vigtigt som lærer at mærke hvor eleverne har det for at kunne lave den optimale undervisning. Problemet er at selv om det er en god ting er det også noget der slider på læreren. det er svært at
Når lærere går til deres leder og fortæller, at de føler sig overbelastede, bliver der ofte kigget på de konkrete dele af arbejdet: timer, forberedelse, ekstra opgaver.
Det er håndgribeligt og til at justere på.
Men mange lærere er ikke selv klar over, hvor følelsesmæssigt presset de faktisk er.
Det føles som et vilkår ved jobbet: “Det er jo eleverne, der belaster – og dem kan vi ikke fjerne.”
Nej, det kan vi ikke. Men vi kan arbejde med, hvordan lærere håndterer de følelsesmæssige krav
Løsningen ligger ikke i at fjerne kravene – men i at styrke håndteringen
Det handler ikke om at fjerne det, der skaber de høje følelsesmæssige krav.
Det handler om at give lærerne værktøjer – individuelt, i teamet og på organisationsniveau – til at kunne stå stærkere i dem.
Individuelt kan mentaltræning være et fantastisk redskab. Det styrker evnen til at bevare ro, overblik og fokus – selv når følelserne i klasselokalet er intense.
I teamet skal der være plads til at tale om, hvordan man bliver påvirket af eleverne – og mulighed for at ventilere og støtte hinanden.
På organisationsniveau skal der skabes en kultur, hvor det er helt naturligt at tale om det følelsesmæssige arbejde i lærerrollen.
Vi påvirker – og bliver påvirket
Når vi mennesker er sammen med andre, forsøger vi ubevidst at afstemme os med dem.
Hjernens spejlneuroner gør, at vi spejler andres følelser, kropssprog og humør.
Det er en del af det, man kalder mentalisering – evnen til at se sig selv udefra og den anden indefra.
Det er en vigtig kompetence for lærere. Men det betyder også, at lærere hele dagen er i følelsesmæssig kontakt med mange elever – og dermed konstant påvirkes af andres følelser og tilstande. Det tærer, hvis man ikke har et sted at få det ud igen.
Tal om det!
Derfor skal der på skolen skabes en kultur, hvor man taler om, hvordan man bliver påvirket af arbejdet.
Det bør være et fast punkt på teammøder, MUS- og TUS-samtaler – ikke som en “blød snak”, men som et vigtigt element i arbejdsmiljøet.
Et velfungerende team kan være en enorm støtte. Når man kan gå til en kollega og sige:
“Jeg er helt tømt efter i dag – kan vi lige vende det?”
– så forebygger man, at følelsesmæssigt pres vokser sig til stress.
Kollegial sparring er guld værd. Det kræver tryghed, men i et team med tillid og åbenhed kan det være langt mere hjælpsomt end ekstern støtte – fordi man taler med nogen, der kender hverdagen indefra.
Travlhed er synlig – følelsesmæssigt pres er usynligt
Ofte tror lærere, at det er arbejdspresset, der gør dem stressede.
Men i virkeligheden er det ofte de følelsesmæssige krav, der tærer mest – uden at nogen opdager det.
Selv mange psykologer og coaches, som lærere henvises til, overser denne dimension.
Men skal vi for alvor skabe bæredygtige lærerjob, må vi begynde at tale om – og arbejde med – det usynlige følelsesmæssige arbejde, som er en uundgåelig del af professionen.
For lærere handler det ikke kun om at få tid. Det handler om at få værktøjer.
Værktøjer til at håndtere følelser, relationer og påvirkning – både egne og andres.
Det er her, det virkelige bæredygtige arbejdsliv begynde
Hvis du vil vide mere om, hvordan mentaltræning kan styrke din følelsesmæssige bæredygtighed som lærer, kan du læse mere i de links til højre eller kontakte mig for et gratis introduktionsfsamtale”
