Lærerenes følelsesmæssige belastning
og løsninger der virker i praksis
Signe er lærer i 7. klasse. Da hun cykler hjem fra skole en tirsdag eftermiddag, føler hun sig tung i kroppen – ikke fordi hun har løbet rundt hele dagen, men fordi hun har båret på andres følelser.
Allerede første time måtte hun mægle i en konflikt mellem to elever, hvor den ene råbte og smækkede med døren. I frikvarteret satte en stille pige sig ned ved Signes skrivebord og hviskede: “Jeg har det ikke godt derhjemme … men du må ikke sige det til nogen.”
Signe havde stadig fire timer tilbage, men kunne mærke, hvordan pigens betroelse blev siddende i maven.
Efter frokost kom der en vred forælder ind på kontoret. Han syntes, hun stillede for høje krav til hans søn og hævede stemmen, mens andre lærere kunne høre det gennem døren.
Da Signe til sidst stod foran klassen for at undervise i dansk, føltes hun tømt. Eleverne kunne mærke det – de blev urolige, og undervisningen haltede. Hun smilede og gennemførte timen, men indeni havde hun kun lyst til at lukke døren og sidde i stilhed.
På vej hjem tænkte hun: “Jeg elsker at undervise – Måske er jeg ikke er stærk nok til alt det her?”
De usynlige krav i lærerens hverdag
Har du nogensinde forladt skolen med en træthed, der ikke handler om kroppen, men om alt det, du har båret på indeni?
Jeg oplever der er alt for lidt fokus på de høje følelsesmæssige krav de stiller at undervise mennesker i den periode af deres liv hvor de udvikler sig allermest. Det er meget følelses mæssigt krævende at stå i spidsen for at eleverne udvikler sig som de skal samtidig med at de skal blive dygtigere til det faglige. Hvis man slår op i arbejdstilsynets bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø står der om høje følelsesmæssige krav “at det forstås som arbejde der indebærer direkte eller inddirekte kontakt med mennesker , herunder borgere og kunder, og hvor kontakten stille høje krav til at
- Sætte sig ind i, rumme eller håndtere disse menneskers tænkning, følelser eller adfærd
- Håndtere eller skjule egne tanker eller følelser eller
- Tilpasse kommunikation eller adfærd til de mennekser der arbejdes med”
Alle tre ting er en meget stor del at en undervisers hverdag.
Konsekvenserne når de følelsesmæssige krav ikke håndteres
Hvad sker der hvis man ikke håndtere de høje følelsesmæssige krav?
Man har 25-50% gange større chance for at få en depression som skal behandles på hospitalet. (Link side 15)
Stresssymptomer som søvnproblemer, udbrændthed, fysisk udmattelse forekommer markant hyppigere end mennesker der ikke har et arbejde med høje følelsesmæssige krav ¨
I følge NFA har mennesker der har et arbejde med høje følelsesmæssige krav 20-40% forøget risiko for langtids sygefravær.
På det personlige plan har det også konsekvenser blandt andet:
- Stress og udbrændthed
- Søvnproblemer
- Hovedpine
- Fordøjelsesbesvær
- Forhøjet blodtryk
- Forhøjet risiko for angst lidelser
- Du føler dig ikke god nok
- Mindre overskud til familie og andre sociale relationer
På arbejdet kan man miste overblikket og være mindre tålmodig hvilket vil slide på relationer og samarbejdet da man måske ikke for gjort det man havde aftalt og det arbejde man levere vil ikke være af god kvalitet fordi man ikke har overskuddet og overblikket . Man chancen for konflikter bliver forøget. Sygefravær og personale omsætning vil forøges som koster organisationen rigtig mange penge og kræfter for dem der er tilbage
Der er flere der vælger at skrifte branche fordi man har en oplevelse af ikke at kunne lykkedes, hvilket betyder at det bliver svært at holde en høj kvalitet i undervisningen
Arbejdsmiljøet bliver ofte forringet blandet andet fordi at der skabes stor usikkerhed ved at man ikke ved om dem man står sammen med, er der ret meget længere og man skal løbe hurtigere for at dække de huller der opstår når kollger er syge eller stopper.
Vil du vide mere om hvordan arbejdet med høje følelsesmæssige krav kan påvirke dig
Når følelsesmæssige krav bliver for høje – konsekvenser for læreren og skolen
Når lærere gennem længere tid står i et arbejdsmiljø med høje følelsesmæssige krav, påvirker det ikke kun trivsel og arbejdsglæde – det får også både personlige og organisatoriske konsekvenser. De fleste lærere er drevet af engagement og et stærkt ønske om at gøre en forskel, men netop det engagement gør også, at mange bliver i følelsesmæssigt krævende situationer for længe.
Konsekvenser for den enkelte lærer
1. Psykisk belastning og risiko for sygdom
Forskning viser, at medarbejdere, der arbejder med mennesker i følelsesmæssigt krævende roller – som lærere – har øget risiko for at udvikle depression, angst og stressrelaterede tilstande.
Ifølge Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) er risikoen for hospitalsbehandlet depression op til 30 % højere for personer, der arbejder under høje følelsesmæssige krav.
Det betyder, at belastningen ikke blot opleves som “træthed” eller “pres”, men reelt kan udvikle sig til sygdom, hvis den står på for længe.
2. Fysisk udmattelse
De følelsesmæssige krav sætter sig også i kroppen. Mange lærere beskriver søvnproblemer, spændinger, hovedpine, fordøjelsesproblemer eller konstant træthed. Kroppen reagerer på den vedvarende stress, og det kan blive en ond cirkel, hvor man hverken når at restituere fysisk eller mentalt.
3. Følelse af utilstrækkelighed og afmagt
Når man dagligt står over for elever med store emotionelle og sociale behov – og samtidig oplever, at tiden og ressourcerne ikke rækker – kan man som lærer begynde at tvivle på sin egen faglighed.
Tankerne “jeg gør ikke nok” eller “jeg burde kunne klare det her” bliver en indre stemme, der slider på selvværdet. Mange beskriver, at de mister følelsen af at lykkes i deres arbejde – og det er netop oplevelsen af mening, der normalt motiverer lærere.
4. Manglende overskud uden for arbejdet
Når det følelsesmæssige energiregnskab er tømt på arbejdet, er der ofte ikke meget tilbage til familie, venner eller fritid. Læreren bliver mere indadvendt, udmattet eller irritabel – og arbejdslivet begynder at fylde hele ens mentale rum. På den måde bliver det sværere at få den nødvendige restitution, der kunne have forebygget udbrændthed.
Konsekvenser for arbejdspladsen og organisationen
1. Øget sygefravær og personaleomsætning
Skoler med vedvarende høje følelsesmæssige krav oplever ofte flere sygemeldinger og højere personaleomsætning. Det betyder, at kolleger skal dække ind, arbejdspresset stiger, og det bliver endnu sværere at skabe stabilitet og ro i hverdagen.
For ledelsen betyder det også et tab af både erfaring og kontinuitet – ressourcer, der er afgørende for at skabe tryghed og kvalitet i undervisningen.
2. Forringet undervisningskvalitet og relationer
Når læreren er følelsesmæssigt udmattet, påvirker det både relationen til eleverne og undervisningens kvalitet. Tålmodigheden bliver kortere, nærværet svækkes, og det bliver sværere at håndtere konflikter konstruktivt.
Det betyder, at eleverne – særligt de mest sårbare – mærker konsekvenserne direkte, fordi læreren simpelthen ikke har det samme overskud som tidligere.
3. Et presset arbejdsmiljø
Når mange i et team er følelsesmæssigt belastede, forplanter det sig hurtigt til arbejdsmiljøet. Stemningen bliver mere anspændt, konflikter opstår lettere, og samarbejdet kan blive præget af kynisme eller afstand.
Man begynder måske at “lukke ned” følelsesmæssigt for at beskytte sig selv – men det fjerner også en vigtig del af det menneskelige fundament, som skolens kultur hviler på.
4. Tab af kompetencer og udviklingskraft
Når erfarne lærere forlader skolen på grund af udmattelse eller mistrivsel, mister organisationen vigtig viden, erfaring og stabilitet. Det rammer både eleverne og skolens evne til at udvikle sig.
På den måde bliver følelsesmæssige krav ikke kun et individuelt problem – men en strategisk udfordring for hele skolen.
At tage de følelsesmæssige krav alvorligt
De følelsesmæssige krav i lærergerningen kan ikke fjernes – de er en naturlig del af arbejdet med mennesker. Men de kan håndteres og balanceres.
Det kræver, at skolen som organisation forstår, at følelsesmæssig belastning ikke kun handler om “personlig robusthed”, men om strukturer, kultur og støtte i hverdagen.
Når der skabes plads til refleksion, kollegial sparring og ledelsesmæssig opmærksomhed på det følelsesmæssige arbejdsmiljø, kan skolen blive et sted, hvor lærerne både kan yde og trives.
At undervise i forskellighed handler ikke kun om faglig viden – det handler om menneskelig balance.
Når du hver dag møder elever, der ser verden på vidt forskellige måder, kræver det både mod, tålmodighed og selvomsorg.
Det vigtigste, du kan gøre som lærer, er ikke at prøve at bære det hele, men at finde små rum, hvor du kan rumme uden at bære.
Det kan være et par minutter med ro inden næste lektion, en samtale med en kollega eller et øjeblik, hvor du trækker vejret og mærker, at du gør det bedste, du kan.
Når vi tør tale åbent om, hvor meget forskellighed faktisk kræver af os som lærere, kan vi begynde at finde nye måder at stå stærkt i det på.
Du skal ikke være perfekt. Du skal bare blive ved med at være nysgerrig – på dine elever, på verden og på dig selv.
Hvis du har lyst til at finde mere ro og overskud i dit arbejde, kan du prøve mentaltræning gratis her og mærke forskellen i din egen hverdag.
Reflektér gerne over:
-
Hvornår i din hverdag mærker du, at forskellighed bliver en følelsesmæssig belastning?
-
Hvad hjælper dig til at bevare roen i de øjeblikke?
-
Hvem kan du dele dine oplevelser med, så du ikke står alene i dem?