Når hjernen tror, du er i fare

Problemet er, at hjernen ikke kan kende forskel på fysisk og psykisk fare.
For tusinder af år siden var stressreaktionen livsnødvendig, hvis vi stod ansigt til ansigt med en sabeltiger.
I dag udløses den samme reaktion, hvis du har for travlt på arbejdet, føler dig presset til eksamen eller har sygdom i familien.
Din krop reagerer, som om du er i livsfare – selvom du “bare” er under pres.

Hvad sker der i kroppen, når du bliver stresset?

Når stressresponsen aktiveres, sker der en række fysiske forandringer:

• Pulsen stiger
• Pupillerne udvides – du får tunnelsyn
• Musklerne spænder op
• Fordøjelsen nedsættes
• Blodet ledes væk fra den tænkende del af hjernen (Præfrontal Cortex)
• Du får sværere ved at tænke klart og rationelt

Alt sammen fordi kroppen forbereder sig på overlevelse her og nu.
Kortvarigt er det en sund og nødvendig reaktion, der hjælper dig med at præstere, fokusere og yde en ekstra indsats.

Når stress bliver et problem

Stress bliver først et problem, når reaktionen varer ved over tid.
Hvis du ikke får restitueret efter en travl periode, men fortsætter med at være “på”, bliver dit nervesystem overbelastet.
Kroppen forsøger at råbe dig op – måske med hovedpine, søvnproblemer, hjertebanken eller at du glemmer ting. Hvis du ignorerer signalerne, vil kroppen til sidst selv sige stop.

Speederen og bremsen i nervesystemet

Det autonome nervesystem består af to dele:

• Det sympatiske nervesystem – speederen, som får os i gang og hjælper os med at handle.
• Det parasympatiske nervesystem – bremsen, som får os til at slappe af, fordøje og restituere.

Normalt skifter kroppen mellem de to tilstande, så der er balance.
Men ved langvarig stress er speederen trykket ned konstant, og bremsen virker ikke.
Du kører, billedligt talt, på motorvejen i tredje gear i timevis. Det kan lade sig gøre – men ikke uden slid.
Til sidst “går motoren i stykker”.

Hjernens aktivitet under stress

Når du er aktiv, arbejder din hjerne på beta-niveau.
Det er helt naturligt, men efter perioder med aktivitet har hjernen brug for pauser, hvor den kan bevæge sig ned i alfa- og delta-niveau, som sker under søvn, ro eller mentaltræning.
I disse tilstande renses hjernen for affaldsstoffer, kroppen restituerer, og dine celler fornyes.
Ved langvarig stress bliver hjernen fanget i beta-niveau, og du får ikke hvilet. Du starter hver dag “i minus” – og bliver gradvist mere udmattet.

Typiske tegn på stress

Stress viser sig forskelligt fra person til person, men nogle typiske tegn kan være:

• Du har svært ved at sove eller slappe af
• Du glemmer ting eller mister overblikket
• Du bliver irritabel, trist eller mister lysten til sociale aktiviteter
• Du får hovedpine, spændinger eller trykken for brystet
• Du føler dig konstant på overarbejde – også når du egentlig har fri

Kort fortalt

Stress er ikke et tegn på svaghed, men et tegn på, at du har været stærk for længe.
Det er din hjernes måde at fortælle dig, at du har brug for at skrue ned og finde balancen igen.

Hvad sker der, når stressen varer for længe?

Når du er stresset over længere tid, bliver dit sympatiske nervesystem (speederen) ved med at være aktivt. Det betyder, at kroppen konstant udskiller stresshormoner som adrenalin og kortisol.
Kroppen og hjernen får derfor aldrig mulighed for at falde helt til ro.

Du kan måske mærke, at du hele tiden er “på”, selv når du egentlig har fri. Du bliver hurtigere træt, mere sårbar og får sværere ved at koncentrere dig.
Over tid kan det føre til mere alvorlige symptomer som søvnløshed, hukommelsesproblemer, svimmelhed, hjertebanken eller udmattelse.

Langvarig stress påvirker også dit immunforsvar, din fordøjelse og din hormonbalance.
Kort sagt: kroppen bruger al sin energi på at overleve, i stedet for at vedligeholde og reparere sig selv.

Kroppen prøver at hjælpe dig

Selvom stress kan føles som noget negativt, er det vigtigt at huske, at kroppen prøver at beskytte dig.
Den sender signaler – måske i form af træthed, uro, hovedpine eller tårer – for at fortælle dig, at du har brug for at stoppe op.

Hvis du ignorerer signalerne for længe, bliver kroppen nødt til at råbe højere. Det kan vise sig som sygdom, sammenbrud eller total udmattelse.
Men heldigvis kan du lære at lytte til kroppen igen, og gradvist genfinde balancen.

Stress og restitution – to sider af samme sag

For at kroppen og hjernen kan fungere optimalt, skal der være balance mellem aktivitet og hvile.
Det er helt naturligt, at du har perioder med travlhed og pres – men det er afgørende, at du bagefter giver dig selv tid til at restituere.

Restitution kan være mange ting:

• En gåtur uden telefon
• En rolig kop kaffe uden at tænke på alt det, du skal nå
• At trække vejret dybt og mærke kroppen
• At give dig selv lov til ikke at præstere hele tiden

Det lyder simpelt – men når nervesystemet har været i alarmtilstand længe, kan det være svært at falde til ro på egen hånd.
Derfor har mange brug for hjælp til at genlære ro og genskabe balancen i nervesystemet.